Forestillinger i 2016
Gammel dansk jul
Tag familien med i teater.
Køge Amatørscene glæder sig til at byde hele familien velkommen til en nyskrevet juleforestilling, ”Gammel dansk jul”, af Pia Berner Milner Reumert.
En helt almindelig familie er lige flyttet ind i deres nye hus. Julen nærmer sig, og med flytterod, besøg fra udlandet, en polsk gulvsliber, økologisk julebag, tvære nisser på loftet og en teenagers søns svære kærlighed, er der nok at se til. Heldigvis er der en hushjælp, med begge ben på jorden, som formår, at samle alle trådene, så julen kan reddes.
Stykket er instrueret af Merete Carlsen, og på scenen medvirker alle aldre af foreningens medlemmer, som vil give jer julehygge, julesjov, juledramatik og julemusik
Juleforestillingen kan ses på Køge Scenen, Boholtevej 91, 4600 Køge.
Der er premiere fredag den 25. november kl. 19.00, og derefter forestillinger: lørdag den 26. nov. kl. 14.30, søndag den 27. nov. kl. 14.30, lørdag den 3. dec. kl. 14.30 og søndag den 4. dec. kl. 14.30.
Billetterne koster kr. 50,- og kan bestilles på billetter@koegescenen.dk eller telefon: 30 54 70 75.
Resterende billetter kan købes ved indgangen en halv time før forestillingen på spilledagen.
Teatret er handicapvenligt, der forefindes elevator.
Rundt om Storm P.
Vagabonder, og andre vismænd på Køge Scenen.
Køge Amatørscene byder indenfor til sæsonens første forestilling, Revy / Cabaret’en Rundt om Storm P., hvor vi giver denne selvlærte multikunstner et 360 graders eftersyn.
Robert Storm Petersen har sat sig varige spor, både som tegner, maler, monolog forfatter, genial / gal opfinder, revykunstner m.m. Storm er født i 1882, og som ægte københavner, levede han med byens pulserende liv.
Mange af de personer han skabte, f.eks. Peter og Ping, er stadig kendt og elsket. De færreste ved nok ikke, at Storm P. først i 1900 tallet, var en habil maler. Vagabonder, og andre skæve eksistenser var nogle af Storm’s ynglings figurer, De giver sig tid til at nyde livet, og sige et par kloge ord, også om vore dages velfærdsmennesker.
Hother von Mehren, har sammensat en cabaret med et indblik i Storm P. og hans samtid, og Bodil Birch har sat i scene. Biografi, monologer og Fluer, bliver bundet sammen af sange fra tiden. Der er lagt op til et par timer, hvor vi hører om mennesket Storm P., og oplever nogle af hans bedste monologer, krydret med kendte, og elskede revyviser.
Forestillingen spiller på Køge Scenen, Boholtevej 91, 4600 Køge. Der er premiere fredag den 21. oktober 2016, kl. 19.30. Derefter er der forestillinger: søndag den 23. oktober kl. 15.00, fredag den 28. oktober kl. 19.30, lørdag den 29. oktober kl. 15.00 og søndag den 30. oktober kl. 15.00.
Billetbestilling:
billetter@koegescenen.dk eller telefon: 30 54 70 75.
Resterende billetter kan købes ved indgangen en halv time før forestillingen på spilledagen.
Teatret er handicapvenligt, der forefindes elevator.
Bænken
Festen
Velkommen til FESTEN.
I øjeblikket er Køge Amatørscene ved at ligge sidste hånd på deres næste store produktion:
FESTEN af Thomas Vinterberg og Mogens Rukov.
Det er bearbejdet til teateret af Bo hr. Hansen.
Mange kender måske filmen fra 1998, om familien der samles i anledning af faren Helges 60 års fødselsdag. Den ene søn, Christian, har skrevet en helt speciel tale til sin far, og som festen skrider frem, tegner der sig et knap så poleret billede af den ellers så respekterede familie.
Skeletterne vælter frem fra skabene, i takt med følelserne koger, fællessangen stiger og aggressionerne får frit løb.
Vi har øvet siden foråret, og det har været en fantastisk proces, siger instruktør Kristine Klindt. Det er jo en meget tragisk historie, hvor skuespillerne virkelig har arbejdet intenst for at frembringe de stærke præstationer, som publikum kan glæde sig meget til. Vi har haft en professionel stage fight instruktør ude, og undervise for at de slagsmål der foregår i stykket, ser så ægte og overbevisende ud, som muligt. Vi ser frem til at spille dette fantastiske skuespil for jer, og jeg ved at skuespillerne vil gøre deres bedste for at give en fremragende oplevelse, siger Kristine Klindt.
FESTEN opføres på Køge Scenen Boholtevej 89 4600 Køge. Der er premiere Fredag d. 20/11 kl. 19.30. Derefter er der følgende forestillinger Søndag d. 22/11 kl. 15.00, Fredag d. 27/11 kl. 19.30, Lørdag d. 28/11 kl. 19.30, og Søndag d. 29/11 kl 15.00
Vi har repremiere d. 23/1-16 kl. 19.30. Derefter er der følgende forestillinger Søndag d 24/1 kl. 15.00, Fredag d. 29/1 kl. 19.30, Lørdag d. 30/1 kl. 19.30 og Søndag d. 31/1 kl. 15.00.
Billetter kan bestilles på tlf 30 54 70 75 eller via mail billetter@koegescenen.dk