Køge Amatørscene

Besøg os på FaceBook:

Forestillinger i 2015

Festen

Velkommen til FESTEN.

I øjeblikket er Køge Amatørscene ved at ligge sidste hånd på deres næste store produktion:

FESTEN af Thomas Vinterberg og Mogens Rukov.

Det er bearbejdet til teateret af Bo hr. Hansen.

Mange kender måske filmen fra 1998, om familien der samles i anledning af faren Helges 60 års fødselsdag. Den ene søn, Christian, har skrevet en helt speciel tale til sin far, og som festen skrider frem, tegner der sig et knap så poleret billede af den ellers så respekterede familie.

Skeletterne vælter frem fra skabene, i takt med følelserne koger, fællessangen stiger og aggressionerne får frit løb.

Vi har øvet siden foråret, og det har været en fantastisk proces, siger instruktør Kristine Klindt. Det er jo en meget tragisk historie, hvor skuespillerne virkelig har arbejdet intenst for at frembringe de stærke præstationer, som publikum kan glæde sig meget til. Vi har haft en professionel stage fight instruktør ude, og undervise for at de slagsmål der foregår i stykket, ser så ægte og overbevisende ud, som muligt. Vi ser frem til at spille dette fantastiske skuespil for jer, og jeg ved at skuespillerne vil gøre deres bedste for at give en fremragende oplevelse, siger Kristine Klindt.

FESTEN opføres på Køge Scenen Boholtevej 89 4600 Køge. Der er premiere Fredag d. 20/11 kl. 19.30. Derefter er der følgende forestillinger Søndag d. 22/11 kl. 15.00, Fredag d. 27/11 kl. 19.30, Lørdag d. 28/11 kl. 19.30, og Søndag d. 29/11 kl 15.00

Vi har repremiere d. 23/1-16 kl. 19.30. Derefter er der følgende forestillinger Søndag d 24/1 kl. 15.00, Fredag d. 29/1 kl. 19.30, Lørdag d. 30/1 kl. 19.30 og Søndag d. 31/1 kl. 15.00.

Billetter kan bestilles på tlf 30 54 70 75 eller via mail billetter@koegescenen.dk

Frode og alle de andre rødder

I år har ungdomsholdet valgt at give sig i kast med en af Ole Lund Kirkegaards helt store klassikere “Frode og alle de andre rødder”. Hvem er han så ham Frode? Han skal til at starte i skolen, da stykket begynder. Han er en meget nysgerrig dreng på godt og ondt. Han bor i hjørnehuset med sin mor. Ud over Frode møder vi også et par flinke og nysgerrige ældre damer, og en “stormflod”, der også bor i hjørnehuset. Det er en forestilling, der vrimler med fede fiduser, knallertbøller, børn på deres første skoledag og noget med et løbehjul.

Vi forsøger så vidt muligt at holde forestillingen til et bestemt årti.

Forestillingen har premiere fredag den 13. marts kl. 19.00

  • øvrige spilledage er lørdag den 14. og søndag den 15. marts begge dage Kl. 14.00

På ungdomsholdes vegne Lisette Hedegaard og Thomas Liborius.

De tre musketerer.

De tre Musketerer, er det næste stykke KØGE SCENEN går i gang med.

Det er anden gang det franske stykke kommer til KØGE SCENEN, så stemningen omkring stykket er spændt.

Vores Junior hold (som er dem, der spiller stykket) er i fuld gang med at prøve kostumer, sminke og øve fægtning.

Selve stykket handler om den unge D’Artagnan, som bor i Gascogne og vil rejse til Paris og blive Musketer, som hans far.

Han ved dog ikke, at han vil komme i konflikt med selveste Kardinalen og hans garde, møde sin store kærlighed og ride hele vejen til England, for at redde Frankrig fra en borgerkrig!

Stykket bliver spillet på: KØGE SCENEN.

Premiere fredag den 24.april 2015 kl. 19.00

Forestilling søndag den 26.april 2015 kl.14.00

Billetter på billettelefonen 30547075 eller mail billetter@koegescenen.dk