Køge Amatørscene

Besøg os på FaceBook:

Referat af Generalforsamling den 7. marts 2025.

Formanden bød velkommen til de i alt 19 fremmødte.
1. Valg af Dirigent: Mogens Høhling
Valg af referent: Merete Carlsen
2. Valg af stemmetællere:  Anja Skands og Thomas Liborius.
3. Formanden beretter: 

Jeg har forsøgt at orientere alle medlemmer med mine månedlige nyhedsbreve, så der er nok ikke så meget nyt at berette, Jeg forsøger at koge beretningen ned, så jeg ikke taler i timevis, det lykkedes til dels, der er kun lidt over 2 sider i år mod 3 sidste år. Der er trods alt sket en masse i 2024. Vi har været lidt udfordret i forhold til vores bestyrelsesmøder, som plejer at ligge den første mandag i måneden. Men både Elg med Bjørn på og revyen øvede om mandagen, så vi har flyttet lidt rundt for at få det til at hænge sammen. Sidste forår havde Bettina et hold på 5 unger fra en børnehave. De ville gerne have noget teaterleg. De fik 10 timers leg, og sluttede med en lille forestilling på ca. 10. min for deres forældre. De var så begejstrede for konceptet, så de spurgte fra Køge Kommune, om vi ikke
kunne gøre det igen. I den periode var Bettina ukampdygtig, så Vinnie har taget handsken op, og har for tiden 5 unger i børnehaven igen.
De unges forestilling ”Einstein”, spillede i april. Det blev en fin forestilling. Kjøge Miniby ville igen lave en forestilling under åben himmel i deres anlæg. Så der var vi så i juni. I mellemtiden havde en af skuespillerne meddelt, at hun ikke kunne være med, og i mangel af bedre måtte jeg træde til.
Desværre var der ikke så mange publikummer, som vi kunne ønske. Det er ikke lykkedes at finde en dato i år, hvor der kan spilles i Kjøge Miniby. Vi havde investeret i et nyt Microport anlæg, som stod sin prøve i Minibyen. Så de 62.000 kr. var godt givet ud. Bettina havde søgt ca. 10 fonde om
tilskud til anlægget, men kun Spar Nord gav 20.000 kr. Lasse vores mangeårige medlem har doneret 25.000 kr. så det blev muligt at købe anlægget. Bjarne prøvede noget nyt i sommerferien, med to dage en for 5-9 årige og en for 10-16 årige, hvor de kunne komme til teaterleg i 2 timer. Det var under Køge Kommunes fritid- og idrætsudvalg.
Desværre sker der det, som ofte sker, når ting er gratis, man tilmelder sig, men kommer ikke. Der kom kun 50% af de tilmeldte, med de der kom, havde nogle gode timer. Måske vi den vej kan få
nye børn og unge ind på vores teater, så vi prøver det igen til sommer.
Bjarne og Henrik startede et børnehold op i august, og de øver på livet løs. Det er nogle dejlige krudtugler. I september spillede voksenholdet ”Elg med Bjørn på”. Det var en ukendt forestilling, hvilket også afspejlede sig i publikumsdeltagelsen. Vi havde lejet en stad på torvet en lørdag, hvor vi forsøgte at sælge forestillingen, hvor meget det gav af tilskuere er uvist. Her brugte vi også vores nye microport anlæg i stedet for de 4 mikrofoner i loftet, det gav en bedre dækning af lyden, da alle kunne høres, og ikke kun dem der tilfældigvis stod under en mikrofon.
Syngepigerne er meget populære, vi bliver brugt meget. Plejehjem, aktivitetscentre, runde fødselsdag mm. D. 27. marts skal vi i Hugos kælder, hvor de laver et særarrangement med spisning, hvor der skal købes billetter på forhånd. Siden start hvor vi havde vores egne forestillinger i september 2023, har vi gennemført 31 forestillinger, og der ligger 11 stk. og venter frem til 30. august i år. Jeg havde igen søgt Frivillighedsprisen til Bettina, for hendes store arbejde med vores unge mennesker. Hun fik den ikke, vi var inviteret med til overrækkelsen. Hun fik en ærefuld 2.plads. Vi søgte også støtten til frivilligt socialt arbejde for 2024, stadig med tanke på Bettinas arbejde med de unge mennesker. Vi fik 8.000 kr. Så Bettina kunne sørge for, at de unge fik nogle oplevelser udenfor teatret, så deres indbydes relationer styrkedes. For de 8.000 kr. har de fået noget drikkelse under prøver, har været i Bournonville, som er et Wild Westshow, 2 har været sommercamp under DATS. Tak til Køge kommune.
Vi kunne ikke også nå et julestykke, som jo ellers var et ønske. Men Lone havde foreslået, at vi lavede en gang jule-tam-tam. Der blev nedsat en gruppe, som arbejdede med, hvad vi skulle have med. Alle grupper på teatret blev inviteret, og vi fik lavet en knald god eftermiddag med Sprechstallmeister og optræden med alt, hvad vi kunne stille med. Blev holdt i foyeren, udsolgt. Vores revyhold øvede hele efteråret. Deres forestillinger spillede slut januar start februar i år. Det er godt nok ikke 2024, men jeg ville nu alligevel tage det med, fordi det fortjener at blive nævnt. Publikumsdækningen var på 52%. Det lyder ikke af meget, men de der kom morede sig kosteligt. Vores økonomi er fin, så vi har investeret i yderligere ting til vores lydanlæg. Dette kan tages med, når vi er ude af huset. Vi agter også at købe et nyt piano, som kan noget mere, end det vi har. Det har igen været et travlt år for mig, i gennemsnit bruger jeg 2 timer/dag på administrative ting. Til tider har jeg været ved at kaste håndklædet i ringen.
* Jeg sørger for vores online billetsystem, og modtager alt info derfra, samt retter til og sætter nye forestillinger på.
*Jeg har sørget for PR i presse og diverse hjemmesider. Vores PR gruppe sørger for Facebook.
*Jeg har sørget for programmer til alle forestillinger. Heldigvis sørger Regitze for vores hjemmeside, så jeg ikke skal klare den mere.
* El-tilsyn og brandsyn har jeg heldigvis ikke været indblandet i i år, det kører på skinner nu. Kommunen sørger for eftersyn af vores brandmateriel. Tak til Uwe Pedel. Vi har heldigvis et godt samarbejde.
*Jeg synes stadig, det er svært at være formand, hvor jeg skal klare: formandsjobbet, billetsystemet, rekvisitter, programmer og så være den der skal mægle mellem folk, der ikke lige kan finde ud af det. Jeg, som er meget kontant og direkte, har skulle finde dybt ned i mit indre, for at finde en diplomatisk side.
Vi har 7 på børneholdet og 7 på ungdomsholdet. 37 voksenmedlemmer heraf 6 æresmedlemmer.

Jeg vil takke bestyrelsen for hjælp og opbakning det sidste år.
Lilli Arved. Formand.

Regnskab: Zita fremlagde regnskabet. Det blev godkendt.
4. Indkomne forslag: Ingen.
5. Fastsættelse af kontingent: Uændret.
6. Valg af kasserer (ulige år): Zita Stephansen blev valgt for 2 år.
7. Godkendelse af BJU-repræsentant – (kun lige år)
8. Valg af 2 bestyrelsesmedlemmer for 2 år
Bettina Mollerup. Genopstiller ikke.
Henrik Bast blev valgt.
Per Jensen. Genopstiller ikke.
Louisa Vallentin blev valgt.
9. Valg af 2 bestyrelsessuppleanter for 1 år: Tommy Colding blev valgt.
Britt Zmylon blev valgt.
10. Valg af 2 bilagskontrollanter for 1 år: Tove von Mehren blev valgt
Anja Skands blev valgt
11. Valg af 2 bilagskontrollantsuppleanter for 1 år: Per Jensen blev valgt.
Bettina Mollerup blev valgt.

12. Eventuelt: Vi ønsker et lys/lyd-team. Majbritt Brahe Salten og Gitte Kruse er interesserede i at lære det. Kasper kan ikke hjælpe pt.
Vi ønsker et værtinde-team Jeanette Møller og Vivi Bjerre Larsen vil gerne lave kaffe og kage til den kommende børne-/ungdomsforestilling.
Videooptager: Bjarne Kruse vil gerne lære det. Ulrik Skands og Preben Jørgensen vil gerne lære fra sig. Der skal findes et medie, som filmen kan lagres på. Ligger på et XD
kort i videokameraet.

Repertoiremøde:

Juleforestilling 2024: Nøddebo Præstegåerd
John Mogensen er udsat. Vi mangler noder. Louise vil forsøge sig hos sin svoger med hensyn til
noder.

Forslag til kommende forestillinger:
Revy lokal aktuelt (Gitte tovholder). Der skal findes en, der kan skrive aktuelle tekster.
Kaj Normann Andersen sange
Tommy: Arsenik og gamle kniplinger
Thomas: Og derfor dræber jeg.
Britt: Elevatoren
Mogens: Musefælden
Bettina: Sidste akt.

Andre forslag:
Louise: Evt. instruktørteam som kan lære af hinanden.
Bjarne: Forslag til efterår: Selvundervisningsrolle til at instruere hinanden.
Thomas: Det er rigtig godt at lære som instruktør i BJU.
Thomas: Instruktørkursus er et must.
Majbritt: Evt. invitere alle til et nyt stykke, så der er mulighed for at melde sig som interesseret, så det ikke altid er instruktøren, der bestemmer.

Bestyrelsen tager stilling til mulige stykker i fremtiden.

Referent Merete Carlsen/Lilli Arved