Høstgilde
Kom til Høstgilde på Køge Amatørscene søndag d. 14. september 2025 kl. 14.00.
Her vil vi hylde den danske sensommer og fejre, at høsten er i hus!
Vi byder på masser af festlig stemning med musik og underholdning for alle aldre.
Børne- og ungdomsholdet underholder sammen med de voksne med sang og musik, og vores husorkester, Play Boyz, spiller op med de kendte høstsange, hvor alle kan synge med. Kjøge-hønsene Bella og Klara er også inviteret.
Ingen fest uden mad, så der kan købes frikadeller med kartoffelsalat eller pølser med brød. Baren er selvfølgelig også åben med diverse drikkevarer.
Det er første gang, vi forsøger os med en høstfest, så kom og vær med til vores verdenspremiere. Bønder og andet godtfolk bringer os igennem en utrolig festlig eftermiddag – børn, unge og ældre er alle velkomne!
Billetter kr. 50,00 for voksne.
Billetter kr. 30,00 for børn.
Billetter kan købes her.
Vel mødt til en fantastisk eftermiddag på Køge Amatørscene!