Køge Amatørscene

Besøg os på FaceBook:

Så starter vores børne- og ungdomshold op!

Efter en skøn sommer starter Køge Amatørscene op med teaterhold for børn og unge.

Kom til informationsmøde onsdag d. 28. august 2024 kl. 18.30 på Køge Scenen, Boholtevej 91 i Køge, og mød vores instruktører. Man må gerne tage sine forældre med. Vi har opstart på både et børnehold (6-10 år) og et ungdomshold (11-17 år).

Ungdomsholdet øver hver onsdag fra kl.18.30 til kl. 20.00, og børneholdet hver onsdag kl. 17.00-18.00.

Der arbejdes med krop og stemme, og vores dygtige instruktører sørger for en aktiv aften. Du behøver ingen teatererfaring, det giver vi dig sammen med en rolle i vores forestillinger på vores fantastiske teater. Scenen er din, og den venter på vores altid aktive og dygtige unge mennesker!

Kom og oplev magien og få nye venner og dejlige oplevelser. Vi glæder os til en fantastisk teatersæson 2024-25!

Hvis man har spørgsmål kan man henvende sig til Bettina Mollerup.