Køge Amatørscene

Besøg os på FaceBook:

De hullede Dansesko

Køge Amatørscenes Børnehold opførte “De hullede Dansesko” af brødrene Grimm – frit fortolket af Thomas Liborius.

Der var en gang et kongerige langt borte. Dér boede en konge med sine fire døtre. Hver morgen var deres sko blevet hullede i løbet af natten, og det bekymrede den gamle konge meget. Derfor udsendte han en erklæring om, at den person, som kunne løse gåden, frit ville kunne vælge hvem af hans piger, han ville gifte sig med og arve det halve kongerige.

Børnene har arbejdet hårdt med at kunne lære replikker, huske deres roller, at tale højt og tydeligt samt sidst, men ikke mindst, ikke at stå med ryggen til publikum… De er superseje  og gode til hjælpe hinanden. Det er et homogent og godt sammentømret hold!

Cantervillespøgelset

Junior/ungdomsholdet ville gerne spille et teaterstykke, der både skulle indeholde humør og også noget uhygge. Valget faldt på Oscar Wildes bog “Cantervillespøgelset”, som vi har lavet en forestilling over.

Cantervillespøgelset er en sjov og skræmmende historie, der handler om en amerikansk familie, der flytter til England, til Canterville Castle. Slottet har  – som alle andre gamle slotte med respekt for sig selv – et spøgelse, der går hvileløst rundt, og som gør, hvad det kan for at skræmme de mennesker, der bor der.

Spøgelset, Sir Simon De Canteville, gjorde en frygtelig ugerning mod sin kone og blev dømt til at gå hvileløst rundt på slottet til evig tid.

Hvem kan formilde dødens engel?