Køge Amatørscene Rotating Header Image

Bænken (2016)

bænk 3

HVAD SKER der egentlig på et døgn i Lovparken midt i Køge ?

Det har Køge Amatørscene et godt bud på. Vi har valgt at skrive en revy, ”BÆNKEN. Et døgn i Lovparken”, om hvilken liv der udspiller sig i et døgn, set fra en bænk midt i parken.,fortæller instruktør og medforfatter Bettina Mollerup. Bænken er tilholdssted for en hjemløs, som bliver forstyrret i sit ellers fredelige liv, af en masse unge mennesker, der fester natten lang, hundeluftere, motionister, familie skovtur, legende børn, som parkbetjenten har sit hyr med at få til at rydde op efter sig, og minsandten om ikke borgmesteren dukker op, med et par bemærkninger.

Revyer er krydret med aktuelle ting, som sker i skrivende stund, i og omkring Køge.

Vi har flere gange haft børn og unge med i voksenforestillinger, så denne gang har vi inviteret voksne med i denne revy hos de unge. Dette har været en stor fornøjelse for begge parter.

Revyen BÆNKEN. Et døgn i Lovparken kan ses på Køge Scenen, Boholtevej 91, 4600 Køge, fredag den 29. april kl. 19.00 og lørdag den 30. april kl. 19.00.

Billetbestilling: billetter@koegescenen.dk eller tlf. 30547075.

www.facebook.com/koegescenen.

Warning: count(): Parameter must be an array or an object that implements Countable in /customers/2/d/5/koegescenen.dk/httpd.www/wp-includes/class-wp-comment-query.php on line 405