Køge Amatørscene Rotating Header Image

Det nyeste nummer af Stikordet

Læs som .pdf-fil her.

 

Stikordet, nr. 1 (september, 2012)

Velkommen til Køge Amatørscenes nyhedsbrev ”Stikordet”.  Dette nye Stikordet udkommer efter behov, når der er nyt at meddele til scenens medlemmer. Som udgangspunkt vil der hver gang være en hilsen fra formanden, en orientering om hvad der sker i foreningen inden for den nærmeste fremtid samt en oversigt over udvalgte kursustilbud. Og selvfølgelig tager vi meget gerne imod indlæg fra jer, forslag til indhold osv. Men da det er et nyhedsbrev, sætter vi mest pris på korte meddelelser og lignende. Hvis I har længere historier eller beretninger, så husk i stedet at bruge vores hjemmeside www.koegescenen.dk.

Da Stikordet som udgangspunkt kun udkommer elektronisk, så husk at sige til de medlemmer, som ikke allerede har oplyst deres e-mailadresse til Michael Jelved, at det bør de gøre, hvis de vil modtage Stikordet direkte. Vi vil dog lægge enkelte kopier til fri afbenyttelse nede på scenen. Ellers findes det også på den del af vores hjemmeside, der kun er åben for medlemmer. Kodeordet til hjemmesiden er: L.Holberg (Vi er opmærksomme på, at siden ikke virker lige nu. Der arbejdes på det!)

God læselyst!

 

Formanden har ordet

Så kom den dag hvor vi endegyldigt tog afsked med Stikordet version 1.0 og nu siger goddag til Stikordet version 2.0. Nogle er måske lidt kede af at skulle sige farvel til det gamle Stikordet, men vi som forening må jo også følge med den elektroniske tidsalder, hvor de fleste har adgang til internettet.

En ny sæson venter forude, ja det vil sige, den er jo faktisk allerede i fuld gang. Som noget nyt har vi holdt offentlig audition i forbindelse med opsætningen af Svejk i tredje verdenskrig. Jeg må sige. at jeg blev glædeligt overrasket over det store fremmøde af nye ansigter, men det glæder mig især, at så mange ”gamle” ansigter mødte op og viste flaget, og hvor hyggeligt vi har det sammen i vores forening. I skrivende stund har den første læseprøve været afholdt, og alle roller er blevet besat. Ingrid har oven i købet shanghajet nogle til kabaretholdet.

Oven på en begivenhedsrig sæson på godt og ondt, mest godt, ser jeg frem til en ny sæson, hvor der vil være en del nye tiltag, og en del nye medlemmer. Jeg håber, at den nye sæson vil vise, at vi er en forening med højt til loftet, og hvor vi samarbejder frem for modarbejder.

De bedste teaterhilsner fra Michael Jelved.

 

Det sker på Køge Amatørscene

Sæsonstart: Den nye sæson starter traditionen tro i september. Allerede inden er prøverne til Svejk i tredje verdenskrig dog gået i gang. Stykket har premiere d. 9. november. BJU startede op d. 11. september, og det var glædeligt at se gamle, men også nogle nye ansigter.

Voksenholdet: Køge Amatørscene starter et fast teaterhold for de ”voksne”. Det hele starter torsdag d. 4. oktober og alle over 18 år kan komme og være med i det omfang de har lyst.

Voksenholdet er for alle medlemmer med passion for de skrå brædder, og du er velkommen, hvad enten du er skuespiller, instruktør eller bare teaterinteresseret. Tanken er at holdet skal være et tilbud til de af scenens medlemmer, der gerne vil holde formen ved lige, eller bare gerne vil udfordres og lære sammen med scenens andre medlemmer.

Voksenholdet mødes hver 2. torsdag fra 19.00 til 21.30, hvor der vil være forskellige aktiviteter hver gang, f.eks. forskellige former for teatersport.  Tilmelding er ikke nødvendig. I skal bare møde op.

Medlems- og repertoiremøde: D. 26. oktober, kl. 19.30 afholder vi medlems- og repertoiremøde. Så sæt kryds i kalenderen!

Husk også:

Til januar har vi premiere på kabareten Good old days – Revyens Guldalder. Denne gang med sange fra perioden 1920-1940. Kabareten spiller den 18.-20. og 25.-27. januar 2013.

Vores hjemmeside bliver ikke opdateret af sig selv. Så hvis I har nyheder omkring forestillinger eller andet, så send det til Aske på: webmaster@koegescenen.dk.

 

Kursustilbud

Køge Amatørscene giver tilskud til at deltage på et kursus. Nedenfor kan I se et udvalg af de kurser, der tilbydes af DATS.

Lys for begyndere – et teknikkursus hvor udstyret læres at kende
D. 15. og 16. september
Sted: Børne- & Ungdomsteatret, Svendborg

Instruktion – både for begyndere og folk med flere års erfaring
D. 2. – 4. november
Sted: Brenderup Højskole ved Middelfart

Skuespiltræning – kroppen er dit værksted!
D. 2. – 4. november
Sted: Emmaus Kursuscenter, Haslev

I kan læse mere om kurserne og se flere kursustilbud på DATS’ hjemmeside: www.dats.dk.

I er også meget velkomne til selv at finde andre spændende kurser andre steder.

 

Kalender

September:

Tirsdage: Prøver, Svejk i tredje verdenskrig og Good old days – Revyens Guldalder.

Oktober:

4. oktober: Opstart på Voksenholdet.

Tirsdage: Prøver, Svejk i tredje verdenskrig og Good old days – Revyens Guldalder.

November:

Tirsdage: Prøver, Svejk i tredje verdenskrig og Good old days – Revyens Guldalder.

9., 11., 13. og 15.-17. november: Forestillinger Svejk i tredje verdenskrig.

 

Har I noget, I vil dele?

Så skriv det ned og send det til Kristine på e-mail kba84@hotmail.com.

 

Warning: count(): Parameter must be an array or an object that implements Countable in /customers/2/d/5/koegescenen.dk/httpd.www/wp-includes/class-wp-comment-query.php on line 405